Døtre optræder på Laguna. Fotograf: Jonas Termansen
“Du skal være klar på at vi går crazy” fortæller Døtre mig før showet på Roskilde.
Duoen Døtre hypnotiserende hele Laguna scenen med deres visuelt spektakulære show og mægtige energi. De holder høj dynamik, hvor intime øjeblikke erstattes med tunge beats, som gør os høje på deres rush. Fem personer danser på scenen med vild koordineret koreografi, inklusiv hovedpersonerne, Nynne og Sofie. De er både låst i samfundets forventninger til kvinder, og absolut empowered og frigjort.
Showet er mesterligt planlagt til detaljen. Outfits er designet til at blive skiftet hele fire gange, ofte ved at fjerne et lag. Hver nyt look blower mindet på publikum. Bandet står i detaljerede masker med perler, mens de fem står i fine kjoler og poserer omhyggeligt. De benytter konceptet med beskedenhed og gør det til deres våben, mens de synger “I can be your doll”. De er absolut in-character og deres smil er med vilje lidt for ægte, som en parodi på et magazine cover, men i deres øjne kan man se at de har det vildt sjovt.
I can be the girl of your dreams,
I can be the nightmare.
Deres charme smitter omgående. Teltet var lidt tomt da showet begyndte, men hurtigt blev folk fanget udenfor af ‘hvad faen er det!’ stemningen, og publikum var helt opslugt og hujer efter deres power moves. Alien og ko har fundet showet, og til sidst er teltet helt fyldt af nye fans. “I can be anyone” synger de, og så rammet beatet, og folk skriger.
Folk tror de har regnet Døtre ud – nope! Et nyt beat rammer – enorm spænding! De kaster den øverste kjole af, og de er nu i skinsuits med farverige parykker! De objektivisere sig selv med vilje som modeller, eller mannequins, og står som statuer i kvindelige former for folks skue. De tager tankerne til ekstremet og eksponerer alle problemerne ved den tankegang, med en uimodståeligt charme, og et vildt ejerskab af deres væsen. Folks implicite forventninger til dem bliver til deres våben, som de bruger til at gøre sig endnu mere magtfulde.
Can you treat me like your play girl? Can you you put me on the runway? Can you treat me like a model, strike the pose!
Pludseligt står hun alene på scenen og synger “I won’t be quiet for you” med en enorm dybde. Showet er dystert og intimt med mørke detaljer og spænding i produktionen, mens hendes stemme er storslået. Jeg står og tænker ‘Holy fuck’, og så tager hun den 50% højere og jeg står i ren ære. Deres performance er så gennemarbejdet på alle niveauer. Men mens vi var distraheret, har de forberedt sig udenfor.
Et beat direkte ud af Britney Spears rammer – og de kommer ind i sorte støvler, nylon strømper, shorts, trøjer, og ikoniske vifter med Døtre logoet – med samme swagger som Britney. Hele bandet er med, mændene inklusiv, danser på linje med vifterne. Lyse vokal effekter, som er sexy og empowered, mens hun synger “Please get out of my way” og i virkeligheden mener ‘Do you want a piece of me?’ YES. Publikum kan ikke få nok. Alt er visuelt overdådigt og energien føles som EOS klokken 22:45 i mørket, og vi har ingen anelse om at solen skinner udenfor.
Der tilføjes mikrofoner til de tre backup dansere og det afsløres de faktisk alle er enormt dygtige sangerinder, hvis man ikke havde opdaget bl.a. Ana Juél havde været del af showet hele tiden. Der er nemlig et stort overlap med Ana Juéls band, som spillede EOS dagen før. Vi står nu alle og viber til det meste behageligt R&B, hvor alle sangerinderne lyder fantastisk sammen på broerne i sangen.
Af med trøjerne – nu er det sorte tops. Lydbilledet udvikler sig igen, de synger “Follow, follow, follow” med luftige magiske vokaler på deres sang ‘Follow’. Lysshowet bruges enormt strategisk, men det er der at det går op for mig: De er rigtige elegante, og kontrollet. Både frigjort og fastlåst i rammerne. Vi narres endnu en gang af de behageligt elektroniske orgel lyde.
Hårde, hårde beats fra trommerne, og destilleret nonchalant energi i teksten: “You wanna eat me, bill me, hold me, love me, fuck me, eat me, pry me. Do you think I care? Cus I’m a cool girl.” De kaster geniale one liner fra sig, fx “I embrace my imperfections, like the Empress I am” som både er en omsummering af deres værdi, men også dækker over en livstid af personlig udvikling.
Twist – så kommer talrige kvinder ind på scenen direkte fra Aarhus Musikkonservatorium. Jeg har tabt tal på hvor mange enormt dygtige individuelle artist projekter lige nu er repræsenteret på scenen. Hver af dem, gør hinanden stærkere. Døtre er bygget på community og den her årgang på konservatoriet hjælper hinanden med at lave genial musik.
I’m entitled to Empress myself.
Don’t mess with the empress.
Som sejr, bryder de endeligt karakter, og råber “Roskilde!!!”
Jeg er målløs da jeg går ud af teltet. Den bagende sol rammer som et shock. Jeg kunne have sværget jeg lige var til show langt ude på natten.
