Elias Kingo åbner Uhørt Festival. Fotograf: Jonas Termansen
Trommeslageren snubler næsten op af trappen, åh nej går det galt? Nope – Elias Kingo kommer ind med en buffet af selvtillid og leverer pop perfektion. Uhørt Festival – så er vi i gang!!
Elias åbner festivalen med varme og smukt solskin på den nye Game Scene. Hans hopper rundt vildt på scenen med letheden af en fisk i søen. Sangene er catchy og det er dansk banging pop. Elias er følsom med en umiddelbart og let udstråling og en masse charme, mens sveden drypper på hans pande.


“Nikkel ved at min yndlingsaktivitet er at hoppe!”
I et simpelt setup kun med trommeslageren Nikkel Krasilnikoff fylder han scenen ud og sætter niveauet for festivalen allerede fra første minut. Men hov, hvem der hende der luskede op på scenen? Hun begynder at danse flot og fortolkende bag Elias, uden at han reagerer på hende, og før vi ved det, løfter han hende op og drejer hende rundt over hovedet. Det er omhyggeligt og følsomt, og han kaster hende ned på fire ben, og træder op på hende og står ovenpå hende og synger videre som en superstar! Før han samler hende op og synger intimt til hendes ansigt. Just… wow. Han fortæller hun hedder Karoline Gammelgaard.


Elias sparker ud i luften med stor power i hans stemme og vild selvsikkerhed. Han fortæller os at “Der er varmt udenfor, men det bliver kun mørkere fra nu af. Når det bliver mere svært at være derude, så kommer vi tættere sammen, for at komme igennem de mørke tider.” Han står i hans vest og New Order T-shirt og denim pants og inviterer os ind i hans lyriske verden og fortællinger.
Det er ikke et øjeblik hvor han ikke overrasket os. Han begynder at brænde røgelse, tror jeg det er, og poser med det som om det var en joint, mens han blafrer sig selv med en vifte. Han kaster sæbebobler ud til publikum og beder os om at lave så mange som muligt. Han hopper ud i publikum og synger blandt os, til os. Vi sidder på hug før vi hopper. Jeg råber hans navn ‘Elias!’ — og han kaster en tank top til mig. Han har alle tricks i ærmet.


Han fortæller at han var nervøs for at der overhovedet kom nogen til åbningskoncerten, og han er vildt glad over at der er fyldt med festklare folk. Han inviterer os alle på scenen, så mange som muligt til sidste omkvæd på sidste nummer. En del af os gør det, og vi står deroppe og kan mærke glæden og sammenholdet fra alle sider.
Showet er færdigt – han giver kram til folk på scenen, laver hjerter til os, og går af scenen mens vi alle står og tramper på scenen og chanter “Kingo! Kingo! Kingo!” Sikke et show. Så er vi i gang!



Tak til Uhørt festival for presse armbånd.
