Eros for You er et kærligt rave

Eros for You bag pulten på EOS under Roskilde First Days. Fotograf: Jonas Termansen

Hvad nu hvis vi bare var enormt glade for hinanden mens vi fester? De to gutter i duoen Eros For You (Jacob Skyggebjerg og Tobias Ipsen) har skabt et unikt festkoncept fyldt med elektronisk medmenneskelighed. De bryder aldrig karakter for et split sekund, og de lader backing tracket tale til os på deres vegne, men vokalerne og lyderne er skabt live med synthesizers, pulte, osv. i en kompliceret konfiguration. Bag dem tager grafikken os på en intim rejse op i de sneklædte bjerge.

Pladsen foran EOS scenen på Roskilde Festival har et rigtigt godt fremmøde af festklare folk. De er glade og festklar, men de er søde og der er ingen massen eller skub, og vi har alle plads til at være der selvom vi er tætte. Eros for You kommer ind i deres hvide dragter og solbriller og vinker til os:

We are Eros for You. We are so glad you made it here.

En forudoptaget besked – de har gjort sig selv abstrakte, og de bliver til et højere idealistisk koncept. Men der er ingen tvivl om at de mener beskederne helt ind i deres hjerter.

Jacob er forsanger og står i hans høretelefoner med et stort skæg, og synger med intime lyse vokaler fyldt med særlige effekter. Tobias går løs på synth og bass og alle de andre elementer som deres projekt indeholder. Høretelefonerne bruges nok som in-ears, men giver en interessant effekt hvor han føles mere distanceret, som at danse på en silent disco, som vi alle sammen er del af.

Deres show er fyldt med behagelige tunge toner. Bjerge og storslået drops med tung bass og lyse stemmer, der oser af følsomhed. En masse spænding forløses – der er et stort drop – intens grafik – og de krammer hinanden “I was so safe in your arms”. Folk er vilde med deres basale glæde og de danser og viber med i vores fælles fest. Scenen har en stort pult i midten, hvor de står sammen, og de har også hvert især deres egen platform på deres egen side af scenen. Der er en enorm kugle af polygoner bag dem i midten af scenen. Jacob hopper op på pulten og synger til os.

En vild festival gæst detonerer et romerlys i publikum. Tydeligvist helt forbudt på festivallen, og sikkerheden griber ind øjeblikkeligt, men fra mit perspektiv gør det kun lysshowet mere unikt. Alien og Ko er troppet op og pryder baggrunden. Eros for You hopper fra side og side og der annonceres automatisk:

Roskilde, we will make it through the night!

This is our final song. Our final song together. Love, Eros for You.

De laver hjerter til os med deres fingre. Der er grå himmel for oven, og på en anden sommerdag ville der være en smuk solnedgang lige nu – men natten stopper i deres grafik, og solen står op over bjergene. “EROS FOR YOU” står med store bogstaver med solen i baggrunden. Vi kom igennem natten, nu hvor den ægte nat rammer, og vi er brandvarme efter mere fest sammen med vores bedste venner.

Scroll to Top